Chrissy Teigen har født
Chrissy Teigen og John Legend er blevet forældre til barn nummer tre.
Det fortæller den nybagte far til en privat koncert ifølge People.
Parret kunne byde deres baby velkommen til verden 13. januar.
- Sikke en velsignet dag!, lød det fra 43-årige John Legend ifølge gæsterne til det private arrangement, der hurtigt tyede til internettet for at dele nyheden.
John Legend fortæller også, at han på trods af få timers søvn er fyldt med energi, efter at have brugt morgenen på hospitalet.
Parret har endnu ikke selv bekræftet fødslen af den lille ny på de sociale medier.
De nybagte forældre afslørede sidste år, at de ventede sig igen, efter de på tragisk vis mistede deres søn ved fødslen tilbage i 2020.
Trods tragedien har parret i forvejen datteren Luna på seks og sønnen Miles på fire.