Linse Kessler plejer sårede dyr i Ukraine: Jeg er tryg her
LÆS OGSÅ: Linse under kniven: Vil af med "kussedellen"
Missilerne sprænger over alt i landet, og kulden er intens, men alligevel er Linse Kessler glad for, at hun kort før jul tog til Ukraine for at hjælpe dyr i Ukraine, hvor hun er frivillig i organisationen Breaking The Chains.
– Vi tager ud og henter dyr, som folk er taget af sted fra, og så kører krigsveteranerne ud til områder, hvor vi ved, der er blevet bombet og henter de dyr, der har overlevet, siger Linse Kessler til SE og HØR.
Organisationen er stiftet af krigsveteraner, som har fået opbygget et shelter i Ukraine, hvor der lige nu bor 60 hunde og 20 katte.
– Der er trygt her. Vi har hørt, at vores næste naboby har haft nogle nedslag. Først gang jeg tog herned tænkte jeg: “Sker det, så sker det”, siger Linse med henvisning til, at hun er i Ukraine med sit liv som indsats.
Hun føler dog, at hun er i de bedste hænder, og der bliver taget mange forholdsregler.
– Når vi går ud, er vi altid nogle stykker sammen, forklarer hun.
Sover godt i kulden
Linse hjælper med at gå ture med hundene, og hun plejer dem også.
– Jeg er med til at skifte forbindinger, og jeg assisterer dyrlæger, som er her.
Adgangen til el og varme er begrænset, og det er som udgangspunkt hundene, der har fortrinsret.
– Der er ikke meget varme hernede, og den varme, der er, skal være ude i shelteret ved hundene. Jeg ligger i en dobbeltsovepose med tøj og hue, og så har jeg en kæmpedragt udover og et halstørklæde. Og jeg sover pissegodt, siger den dyrevenlige Linse.