Sport18. januar 2023

Godt nyt: Hele VM-holdet er testet negativ

Hele det danske hold har efter tirsdagens kamp mod Tunesien afleveret en negativ coronatest
Der er noget at juble over for danskerne. Ikke nok med, at Tunesien fik bank, så afleverede alle en negativ coronatest efter kampen.
Der er noget at juble over for danskerne. Ikke nok med, at Tunesien fik bank, så afleverede alle en negativ coronatest efter kampen.
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Spillere og trænere på det danske håndboldlandshold kan ånde lettet op efter den frygtede coronatest i kølvandet på sejren over Tunesien ved VM tirsdag aften.

Samtlige danske prøver var negative, oplyser Dansk Håndbold Forbund. Dermed har alle fået grønt lys til at fortsætte i turneringen.

Det Internationale Håndboldforbunds udskældte coronaregler foreskriver, at alle hold skulle testes inden den første kamp, og derefter inden mellemrunden og igen inden knockoutfasen.

Nu har danskerne altså bestået to af de tre stopprøver.

Hvis en prøve ved VM viser sig at være positiv, må dens ejermand indstille sig på minimum fem dage i isolation med spille- og træningsforbud.

Derefter skal en ny prøve afgøre, om virusniveauet i kroppen er lavt nok til at træde ind i turneringen igen.

Danmark skal i mellemrunden møde Kroatien, USA og Egypten. De to bedste hold i gruppen går videre til knockoutfasen.

Sponsoreret indhold