Reality24. januar 2023

Daniel "Lone Wolf" Rosendal giver en status på sine tatoveringer: Vil have lavet ansigtet

Daniel Lone Wolf viser sine tatoveringer, og hvad vi har i vente – nemlig tusser i ansigtet
Daniel Lone Wolf vil have tusset ansigtet
 Video: Kaspar Wenstrup/SE og HØR

– Jeg skal have lavet ansigtet også på et tidspunkt.

Sådan siger Daniel "Lone Wolf" Rosendal, da han i SE og HØR-programmet "Sladderministeriet" giver en opdatering på sit store tatoveringsprojekt.

Lone Wolf har tatoveret begge arme, hele ryggen og maven, dele af brystet, halsen, ørerne og hænderne, men selv om han begynder at nærme sig målet, er han ikke færdig endnu.

Han mangler nemlig at få tegnet lidt op på skuldrene, tatoveret mere på brystet og have lavet ryggen, der lige nu naturligvis er prydet af en stor ulv og teksten "Lone Wolf" ned ad rygsøjlen.

Daniel Lone Wolf er godt i gang med at fylde blæk i huden.
Daniel Lone Wolf er godt i gang med at fylde blæk i huden.
 Foto: "Sladderministeriet"

– Jeg skal også have lavet begge ben.

I ansigtet vil Daniel Lone Wolf have tatoveringer på siden af hovedet, der strækker sig rundt op over ørerne og matcher det, han har på halsen og i nakken.

Projektet er inspireret af Aquaman, som du kan se her:

Jason Momoa i filmen "Aquaman".
Jason Momoa i filmen "Aquaman" i 2018.
 Foto: MEGA

Se Daniel Lone Wolf fremvise sine tatoveringer i videoen øverst i artiklen.

Se hele episode 13 af "Sladderministeriet" med Daniel Lone Wolf i videoen herunder:

Eller lyt til den som podcast her:

Sponsoreret indhold