Sletter Kim Kardashian: Pete Davidsons tatoveringer er væk
I ni måneder datede Pete Davidson og Kim Kardashian - og det hele startede med parrets særlige Jasmin og Aladdin-kys i det amerikanske underholdningsprogram “Saturday Night Live” i oktober 2021.
Sidenhen har hr. Davidson ikke ligefrem holdt sig tilbage på datingfronten, og det er da netop også på en hed ferie på Hawaii sammen med skuespillerinde Chase Sui Wonders, at den garvede komiker afslører, at han ikke længere render rundt med blækspor fra sin Kardashian-eks.
Billeder fra det der i den grad ligner en kærlighedsferie, vidner nemlig om, at både “My girl is a lawyer”- og “Jasmine and Aladdin”-motiverne nemlig er forsvundet fra Pete Davidson krop.
Sidstnævnte naturligvis med reference til parrets første kys på det flyvende tæppe.

I hvert blev “SNL”-stjernen spottet med et plaster på kravebenet – lige der, hvor “My girl is a lawyer”-tatoveringen, dedikeret til sin nu ekskæreste, var placeret.
