
Jaffer og Bolette afslører bryllupsplaner: Vil vies af kendisborgmester

For ja, Bolette vil naturligvis gerne giftes med den mand, hun faldt pladask for under optagelserne til den første omgang “Bachelor” i Danmark.
Men det er altså ikke hvem som helst, som skal smede TV 2-parret sammen.
Jaffer og Bolette er nemlig ret vilde med Danmarks yngste borgmester, 30-årige Christina Krzyrosiak Hansen, som således tilfældigvis er borgmester i Holbæk, hvor Jaffer og Bolette i efteråret købte hus.
Det afslører de to over for Realityportalen.
– Vi vil gerne blive viet af borgmesteren her i byen, hende kan vi rigtig godt lide, og så drømmer vi om, det er et sted ude i noget smuk natur, hvor der bliver sat en port op og nogle stole, fortæller Bolette til mediet.
Det er altså ikke kirkeklokker, som gæster til "Bachelor"-brylluppet kan forvente at høre. Til gengæld tyder alt på, at der ikke bliver sparet på romantikken.
Christina Krzyrosiak Hansen blev i 2017 valgt som Danmarks yngste borgmester nogensinde. Hun tiltrådte borgmesterposten i Holbæk kort efter sin 25-års fødselsdag.

