Kendte26. januar 2023

Efter bruddet med Olivia Wilde: Harry Styles hænger ud med barndomskæresten

Det ser ud til, at One Direction-stjernen er kommet sig over bruddet med skuespillerinden Olivia Wilde
Harry Styles fik sig forleden en kop kaffe med sin tidligere flamme fra skoletiden, Ellis Calcutt. 
Harry Styles fik sig forleden en kop kaffe med sin tidligere flamme fra skoletiden, Ellis Calcutt.
 Foto: Ritzau Scanpix

Det er ikke meget mere end to måneder siden, at Harry Styles og Olivia Wilde brød med hinanden efter to års kæresteri.

Men nu ser det ud til, at den 28-årige One Direction-stjerne er på vej til at komme sig over bruddet med den ti år ældre skuepillerinde og producer, som han mødte under optagelserne til filmen "Don't Worry Darling".

I hvert fald blev han forleden spottet sammen med sin tidligere skolekammerat Ellis Calcutt, som han angiveligt dannede par med, da de to gik i highschool sammen.

Det skriver Page Six.

Ifølge det amerikanske medie fik Harry Styles sig en kop kaffe med sin tidligere flamme i London onsdag, hvor de to blev fotograferet sammen på gaden.

Der har længe floreret rygter om, at Harry Styles og Ellis Calcutt dannede par for cirka ti år siden.

De to blev blandt andet fotograferet sammen i Skotland under en romantisk filmaften, men i 2012 afviste Ellis Calcutt, at der var tale om mere end et venskab.

Harry Styles og Ellis Calcutt har kendt hinanden siden highschool og datede angiveligt en kort overgang.
Harry Styles og Ellis Calcutt har kendt hinanden siden highschool og datede angiveligt en kort overgang.
 Foto: Instagram

- Vi er bare gode venner og har været det siden highscool, skrev hun på Instagram og fortsatte:

- Jeg har en sød kæreste, der hedder Phil, så vær sød at stoppe med at sprede rygter om, at jeg og Harry dater, for det gør vi ikke.

Hverken Harry Styles eller Ellis Calcutt har kommenteret de nye billeder af dem sammen i London.

Sangeren brød med Olivia Wilde i november efter knap to års forhold.

Et forhold, der startede dramatisk, da der gik rygter om, at de to fandt sammen, mens Olivia Wilde stadig dannede par med skuespilleren Jason Sudeikis, som hun har to børn med.

Læs mere om dette her.

Sponsoreret indhold