Nyheder26. januar 2023

Rasmus Paludan vil fortsætte med at brænde koraner

Rasmus Paludan vil hver fredag brænde en koran i København, indtil Sverige lukkes ind i Nato
Rasmus Paludan brænder en koran foran den tyrkiske ambassade i Stockholm, Sverige (arkivfoto).
Rasmus Paludan brænder en koran foran den tyrkiske ambassade i Stockholm, Sverige (arkivfoto).
 Foto: Ritzau Scanpix

Rasmus Paludan vil brænde en koran foran Tyrkiets ambassade i København hver fredag, indtil Sverige bliver en del af forsvarsalliancen Nato.

Det siger han torsdag til den svenske avis Aftonbladet.

- Jeg kommer til at brænde en koran foran den tyrkiske ambassade i København hver fredag, indtil Sverige lukkes ind i Nato, siger Paludan.

Paludan har forværret et i forvejen anspændt forhold mellem Sverige og Tyrkiet. Årsagen er, at han lørdag i sidste uge brændte en koran foran den tyrkiske ambassade i den svenske hovedstad, Stockholm.

Det har blandt andet fået den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, til at sige, at han ikke bakker op om et svensk Nato-medlemskab.

Sverige har sammen med Finland søgt om at blive en del af Nato.

Det kræver dog godkendelse fra samtlige af de 30 Nato-lande. Indtil videre har Tyrkiet som eneste land nægtet at give at give grønt lys.

Sponsoreret indhold