Så er den gal igen: Jay Leno kvæstet i ulykke
En ulykke kommer sjældent alene. Det postulat kan tidligere talkshow-vært Jay Leno sætte sin berømte underskrift på.
Det er ikke mere end to måneder siden han blev forbrændt, da udbrød brand i hans garage.
Og nu har uheldet således igen været ude for den 72-årige ”Tonight Show”-pensionist.
Det skriver NBC News.
Leno er i gang med at renovere en gammel motorcykel, og det var under en testkørsel, uheldet udspillede sig, da han pludselig kunne lugte benzin.
- Så jeg drejede ned ad en sidegade og kørte hen på en parkeringsplads. Det jeg ikke anede var, at en fyr havde spændt en wire ud på parkeringspladsen uden at hænge en flag i.
- Så jeg så den ikke, før det var for sent. Tørresnor, mig, bang. Jeg blev flået af motorcyklen, har han sagt ifølge NBC News.
Motorcyklen forsatte, mens Leno blev liggende på jorden. Med to brækkede ribben og to smadrede knæskaller.
Uheldet skete den 17. januar, men grundet den massive omtale hans brandulykke fik, har han været forbeholden i forhold til at dele den voldsomme nyhed med offentligheden.
Der var også en motor involveret, da Leno blev forbrændt i ansigtet. Han gik i garagen hjemme i Los Angeles og rodede med en af sine gamle biler, da han opdagede, at benzinslangen var tilstoppet.
Leno rulle ind under bilen for at udbedre problemet og bad hans kammerat om at blæse noget luft gennem benzinslangen.
- Pludselig havde jeg benzin i hele ansigtet, og en gnist antændte benzinen, så der gik ild i mit ansigt, har han tidligere fortalt om ulykken.
- Min ven trak mig ud og sprang op på mig og fik slukket branden, tilføjede han.