Sport28. januar 2023

Håndboldherrene sikrer sig plads ved OL

De danske håndboldherrer er sikret en plads ved de Olympiske Lege i 2024
Danmark er sikret en billet til OL i Paris næste år. 
Danmark er sikret en billet til OL i Paris næste år.
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

I går kunne herrelandsholdet i håndbold fejre, at de efter deres sejr over Spanien skal spille VM-finale for tredje gang i træk på.

Men det var ikke det eneste, de danske håndbolddrenge kunne fejre. Landsholdet er nemlig sikret OL-deltagelse næste år.

Danmark skal møde Frankrig i søndagens finale, efter franskmændene i går sejrede over Sverige.

Og det er for Danmark altså en direkte billet til sommerlegene i Paris 2024, da Frankrig er forhåndskvalificeret som værter.

Det er femte gang i træk, at dansk herrehåndbold er reprænsenteret ved OL.

Og tilbage i 2016 tog herrelandsholdet en guldmedalje med hjem fra legene i Rio de Janeiro, hvor de i 2021 måtte nøjes med sølvmedaljen efter et nederlag til Frankrig.

Finalen mellem Frankrig og Danmark spilles søndag aften klokken 21.

Sponsoreret indhold