Dansk skuespillerinde Marie Reuther med i kæmpe Netflix-succes

Hun har medvirket i flere danske hitserier som “Kamikaze” og “Riget Exodus”, men alligevel tager hendes nyeste tjans nok titlen som den indtil videre største rolle i hendes karriere.
For danske Marie Reuther medvirker i den kommende sæson af Netflix-serien “Sex Education”, der forventes af udkomme senere i år.
Selv må hun ikke sige noget om sin rolle eller karakter, der medvirker i mere end et afsnit.
– Jeg er helt stoked over, at jeg er med. Men jeg har det også sådan, lad os nu se når den er klippet færdig – om jeg så er med. Jeg ved det jo ikke, siger Reuther til filmmediet.
Uanset hvor stor eller lille rollen er, så skal der nok blive lagt mærke til danskeren, når sæson fire ruller over skærmen.
Da sæson tre fik premiere i september 2021, havde 55 millioner mennesker set med efter at sæsonen havde været tilgængelig i en måned.
“Sex Education” er da heller ikke uden flere store skuespillernavne som Asa Butterfield, Gillian Anderson og Mikael Persbrandt, der alle har været med siden sæson et.
En karakter må seerne dog undvære i kommende sæson.
Patricia Allison, der spiller Ola Nyman i serien, har meddelt, at hun ikke hendes tid i serien er slut.
Det samme gælder Simone Ashley, kendt fra “Bridgerton”, der ligeledes heller ikke er en del af “Sex Education”-holdet mere.