Kendte30. januar 2023

Mai Manniche afslører detaljer om parforhold: Det var gaslighting

Den 38-årige smykkedesigner og coronaskeptiker sætter nu ord på sit forhold til den mand, hun mener er en svindler
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Mai Manniche er ikke altid i humør til at svare på pressens spørgsmål på den røde løber.
  Video: Aller TV

Det hele begyndte forrige efterår, da Mai Manniche på en tur til Antwerpen i Belgien var involveret i en voldsom ulykke, der resulterede i et brækket knæ, håndled og albue – og efterfølgende oceaner af tid med genoptræning.

Her kom en mand nemlig pludseligt ind i billedet:

– Stille og roligt – i forbindelse med min ulykke – kom han ind i mit liv. Han fortalte mig, at der ingen anden kvinde var. Jeg troede på ham og gav ham mit hjerte, forklarer Mai i et opslag til sine mere end 97.000 følgere på Instagram.

I sidste uge afslørede Mai Manniche, at hun i halvandet år havde haft et forhold til en mand, som hun nu kalder en svindler:

– Det er en hård omgang at finde ud af, at man har været i et forhold med en mand, der har levet et dobbeltliv gennem halvandet år. Han har bedraget både mig og en anden kvinde og er blevet afsløret, forklarede Mai til SE og HØR forleden, men ville ikke yderligere uddybe omstændighederne omkring forholdet eller detaljerne ved afsløringen.

- En mand skal være stærk og håndtere kvindens sår på sjælen - ligesom vi håndterer hans, lyder det fra Mai Manniche.
- En mand skal være stærk og håndtere kvindens sår på sjælen - ligesom vi håndterer hans, lyder det fra Mai Manniche.
 Foto: Hanne Juul

Det er ikke, fordi det er er første gang, at Mai Manniche får knust sit hjerte, men forholdet til seneste mand var muligvis lidt ud over det sædvanlige:

– Gaslighting. Indtil i går et ubekendt ord i min ordbog. Men desværre et ord, der fuldstændigt beskriver, hvad jeg har været igennem det sidste 1,5 år, lyder det fra frøken Manniche i Instagram-opslaget, hvor hun ønsker at fortælle folk på internettet, at de således ikke er alene, hvis også de har været udsat for manipulerende adfærd, løgne og bedrag.

Desuden kommer Mai også med et godt råd til folk, der måske allerede har haft en mistanke om, at noget er galt i deres respektive parforhold:

– Og lov mig – følg din intuition. Havde jeg fulgt min, var de sidste 1,5 år ikke en del af min historie.

Mai Manniche forklarer desuden, at hun af hensyn til den anden kvinde, som ifølge coronaskeptikeren også er blevet ført bag lyset, ikke har yderligere kommentarer.

Sponsoreret indhold