Sport2. februar 2023

2,6 milliarder kroner i løn: Tom Brady scorer nyt job

Den 1. februar meldte Tom Brady ud, at han stopper sin karriere i NFL. Allerede dagen efter er hans fremtid på plads
2,6 milliarder kroner. Så meget indkasserer Tom Brady i løn for sit arbejde for tv-stationen Fox over de næste ti år.
2,6 milliarder kroner. Så meget indkasserer Tom Brady i løn for sit arbejde for tv-stationen Fox over de næste ti år.
 Foto: Charles Sykes/Invision/AP

I 22 år har den 45-årige Tom Brady skovlet millionerne ind. Men det er slut for nu efter quarterbacken for anden gang i karrieren afslørede, at han stiller støvlerne på hylden, og denne gang mener han det.

Tom Bradys tre børn skal dog ikke være bange for, at der ikke er penge nok til at fortsætte med at leve det søde liv.

For allerede sidste år fik superstjernen sin fremtid på plads, da han satte sin underskrift på kontrakten på sit nye job.

Det er tv-stationen Fox som i 2022 underskrev en kontrakt med Tom Brady for de næste ti år. En aftale som først ville træde i kraft når Brady en dag valgte at stoppe sin karriere.

Her skal den syvdobbelte Super Bowl-vinder være analytiker og ambassadør for Fox. Og den aftale har ikke været billig for tv-stationen.

Således lyder det fra New York Post, at aftalen med tv-stationen kommer til at indbringe Tom Brady 2,6 milliarder kroner over de næste ti år.

Sponsoreret indhold