Reality4. februar 2023 (opd. 4. februar 2023)

Realitystjernen Tessie Skovly "momshamet": - Pisser mig af!

Gik fredag i byen og fik straks flere på nakken, fordi hun ikke var hjemme hos sin søn
Her ses Tessie (t.h.) i festligt lag, inden hun blev mor. Så det billede må vi da håbe, at de hendes kritikere kan leve med.
Her ses Tessie (t.h.) i festligt lag, inden hun blev mor. Så det billede må vi da håbe, at de hendes kritikere kan leve med.
 Foto: Thomas Laursen

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

Kan en "nyslået" mor tillade sig at gå i byen og få et par drinks med veninderne?

Ifølge realitystjernen Tessie Skovly, der blev kendt for sin deltagelse i "X On The Beach" og et noget rodet privatliv, er svaret et rungende nej.

I hvert fald hvis hun skal følge "rådene", hun fredag angiveligt fik af både mødre og ikke mødre, der var forargede over hendes bytur. Og som altså mener, at hun bare skal blive hjemme.

Men det kommer ALDRIG til at ske, afslører Tessie i en serie af stories på Instagram, hvor hun kalder det usselt sådan at "momshame" hende.

- Ja, jeg var fandme ude og få et par drinks og nyde at snakke og se mine veninder i et par timer, skriver hun blandt andet og understreger, at hun efter sin graviditet har brug for et socialt liv igen.

- Jeg var primært hjemme, deprimeret stresset og havde ondt, fortæller hun om tiden op til fødslen af sin førstefødte søn sidste efterår.

Tessie Skovly fortæller, at hun tre gange har været i byen uden sin søn.

- Få timer af gangen. Han har en FAR, som har taget ham, og igår hans mormor.

- Min søn bliver ikke ødelagt af, at jeg også husker mig selv. Tværtimod.

Og Tessie slutter sine stories, som hun begyndte:

- Så til alle jer som kontakter mig, og momshamer mig. FØJ, for en opførsel. I er ikke bedre end alle andre, fordi i gør det på en anden måde end andre gør.

Sponsoreret indhold