Nicolai Jørgensen vandt en Robert - men først sagde han nej til "Carmen Curlers"
Det stod bestemt ikke skrevet i stjernerne, at Nikolai Jørgensen skulle hædres med en Robert-statuette for sin rolle i DR-serien "Carmen Curlers".
Dengang stjerneskuddet fik tilbudt rollen som den dedikerede frisør Frans, takkede han nemlig i første omgang "nej".
Det fortalte han, da SE og HØR fangede ham kort efter prisuddelingen.
– Mine agenter ville have mig til at gå til casting på et projekt, men jeg sagde "nej", fordi jeg syntes, jeg havde for meget på min tallerken, lød det fra Robert-vinderen.
Da castingsprocessen stod på, var Nikolai Jørgensen da heller ikke klar over, at det var en rolle i DRs store søndagssatsning, der ventede ham.
– Men mine agenter fik mig alligevel overbevist om, at jeg skulle prøve at lave en casting, fortæller han og fortsætter:
– Det var først inde i castingforløbet at jeg fandt ud af, at det var en rolle til det næste søndagsdrama på DR, fortæller han til SE og HØR.
Og heldigvis for at hans agenter alligevel fik ham overtalt til at tage til castingen. Lørdag aften modtog den 32-årige fynbo nemlig prisen for "Årets mandlige birolle" i DR-serien.