Sport6. februar 2023

Stjerne bryder grædende sammen: - Hjælp os, folk dør

På de sociale medier håber den tidligere landsholdstjerne, at resten af verden nu vil hjælpe Tyrkiet efter det voldsomme jordskælv
Volkan Demirel har en stor karriere bag sig med over 500 kampe for Fenerbahce og over 60 landskampe for Tyrkiet.
Volkan Demirel har en stor karriere bag sig med over 500 kampe for Fenerbahce og over 60 landskampe for Tyrkiet.
 Foto: Scanpix Denmark

Mere end 1300 mennesker er omkommet efter jordskælvet i Tyrkiet. Et jordskælv der også har fået konsekvenser for sporten i landet.

Al organiseret sport er mandag blevet suspenderet i Tyrkiet. Det går blandt andet ud over det tyrkiske storhold Fenerbahce, der ellers skulle spille en ligakamp mandag aften.

Nu har en af klubbens tidligere stjerner været ude med en bøn på de sociale medier.

Det er den 41-årige Volkan Demirel, der i en Instagram-live bryder grædende sammen da han spørger efter hjælp fra omverden.

Demirel, der har 63 landskampe for Tyrkiet på cv’et, starter stille og roligt videoen ud inden tårerne vælter frem.

Volkan Demirel vogtede målet for Fenerbahce fra 2002 – 2019, hvor han spillede over 500 kampe for klubben.

Siden september har han været cheftræner for den tyrkiske klub Hatayspor.

Sponsoreret indhold