Viralt8. februar 2023

Nu leder de efter forsvundne Nicola Bulley et NYT sted

Det er ikke lykkedes at finde den forsvundne Nicola Bulley i den såkaldte River Wyre. Derfor har man nu udvidet eftersøgningen af hende til et nyt område
Politiet har nu udvidet eftersøgningen af forsvundne Nicola Bulley. nbsp;
Politiet har nu udvidet eftersøgningen af forsvundne Nicola Bulley.
 Foto: Ritzau Scanpix og privat

Det er snart to uger siden, at en hundelufter på mystisk vis forsvandt.

Fredag den 27. januar var den 45-årige Nicola Bulley ude og lufte sin hund i et område i St Michael’s on Wyre, Lancashire.

Men Nicola vendte aldrig hjem. I stedet fandt forbipasserende en time senere hendes hund Willow, der flakkede alene rundt i området. Også hendes mobil var blevet efterladt på en nærliggende bænk i området.

Siden har politi, frivillige og familie ledt med lys og lygte efter den 45-årige kvinde, der er mor til to. Eftersøgningen har i særdeleshed været centreret omkring River Wyre, hvor specialdykkere har finkæmmet floden. Dog stadig uden at finde spor efter kvinden.

En plakat med den forsvundne Nicola Bulley i det område, hvor hun sidst blev set 27. januar. 
En plakat med den forsvundne Nicola Bulley i det område, hvor hun sidst blev set 27. januar.
 Foto: Ritzau Scanpix

Derfor har britisk politi nu valgt at udvide området til havet. Man arbejder altså stadig ud fra en teori om, at Nicola er druknet – og at liget af hende må findes i vandet.

I går udtalte lederen af specialdykkerteamet ellers, at han frygtede, at der kunne være sket en forbrydelse. Særligt set i lyset af at liget af hende endnu ikke er fundet i floden.

Det var på denne bænk, at Nicola Bulleys mobil blev fundet. 
Det var på denne bænk, at Nicola Bulleys mobil blev fundet.
 Foto: Ritzau Scanpix

Politiet fastholder dog stadig deres teori:

– Vores efterforskning har vist, at hun ikke var i floden. Det betyder dog ikke, at Nicola ikke har været i floden. Og selv om vi holder dørene åbne, er det stadig vores klare opfattelse, at Nicola faldt i floden, udtalte britisk politi tirsdag eftermiddag.

Politiet tilføjer, at de har 40 mand dedikeret til sagen, og at de også følger andre spor end blot drukneteorien. De har blandt andet identificeret mere end 700 bilister, der kørte i området den pågældende fredag formiddag, hvor Nicola forsvandt. Heller ikke de spor har dog kastet mere lys over den mystiske sag.

Sponsoreret indhold