Ditte Julies virksomhed under opløsning: - Det er ikke min fejl

Når man er en sjuskebasse til at levere sit regnskab, falder hammeren.
Det er Ditte Julie Jensen lige nu et levende eksempel på.
Virksomheden OptimOm ApS, som hun ejer halvdelen af, er nemlig under opløsning.
Det fremgår af CVR-registret.
Men ifølge kage-connoisseuren er det ikke hendes skyld, det er gået så vidt - selvom hun var direktør og havde ansvaret for virksomheden.
- Det er ikke min fejl, at regnskabet er afleveret for sent, forklarer hun og fortsætter:
- En anden virksomhed skulle sende nogle oplysninger, og det gjorde de meget sent.
- Så I har været for langsomme til at få tallene ud af virksomheden?
- Nej. Vi har ikke været for langsomme. Det er en anden virksomhed, der har været for langsom.

Ditte Julie, som nu har mistet sin direktør-rolle i virksomheden, forsikrer, at det blot er et spørgsmål om tid, før virksomheden atter er tilbage i fuld vigør.
Og selvom virksomheden officielt er under opløsning, har Ditte Julie opløftende ord.
- Virksomheden er ikke under opløsning på nogen tænkelig måde.
- Men det står der jo i CVR-registret?
- Det er den ikke i virkeligheden. Vi har skrevet under på det nye regnskab og sendt det.
Hun fik en advarsel
Virksomheder skal som udgangspunkt aflevere regnskab hvert år.
Misser man at aflevere regnskab til tiden, får man en reminder i sin digitale post og har nu otte dage ekstra til at aflevere regnskab.
Ditte Julies virksomhed skulle have afleveret sit regnskab i starten af januar måned.
Det gjorde hun ikke, så hun fik lidt ekstra tid, som hun heller ikke har brugt.
Derfor er virksomheden nu under opløsning.
Ifølge CVR-registret er virksomhedens formål at udvikle shake and bake produkter til spædbørn.
2023 startede ellers forrygende for Ditte Julie.
Hun her nemlig fået sig et nyt job under løvinderne Mia Wagner og Anne Stampe Olesen.