Porno i parlamentet: Politiker trækker sig efter fræk videoskandale
Det her kan du hurtigt tilføje til listen over ting, som man ikke bør gøre, mens man er på arbejde.
Bare spørg den 65-årige serbiske politiker Zvonimir Stević.
Af uforklarlige årsager besluttede politikeren at kaste sig over lidt uartighedsoptagelser, mens de andre medlemmer af det serbiske parlament diskuterede en situation med Kosovo.
Det blev naturligvis både opdaget og optaget, og videoen af det nu forhenværende medlem af Serbiens Socialistiske Parti har efterfølgende fået lov til at florere på de sociale medier.
Som flere Twitter-brugere også spåede, så har det lille pornostunt nu kostet Stević jobbet.
- Det her er en skandale og en katastrofe, lød det fra Ivica Dačić, den serbiske udenrigsminister og leder af Socialist Party, til Stević som svar på det kontroversielle klip.
- Zvonko, det er realistisk for dig at sige op. Du kan ikke længere forblive stedfortræder, for du kan ikke håndtere det her.
Udenrigsministeren meddelte samtidig, at Stević aldrig nogensinde vil blive husket for at være andet end "pornoparlamentsmedlemmet".
Det krævede da heller ikke meget for Stević at opsige sin stilling, der fulgte bossens råd ud af kærlighed til sit parti.
- Jeg er soldat for partiet. Jeg vil gøre, som du beder mig om.
I 2008 var Stević ifølge Albanian Daily News også i problemer. Dengang handlede det dog ikke om pornografisk materiale. I stedet landede han i problemer efter at have brugt mere end 150.000 kr. af partiets penge på rejser og fornøjelser.
Se øjeblikket her: