Kan du huske Per Damgaard Hansen som Krumme? Nu kan han snuppe en Oscar

De fleste danskere stødte helt sikkert på Per Damgaard Hansen i 1996 og årene frem.
Her spillede han blandt andet hovedrollen i “Krummernes jul”, mens man også kunne se ham i “Brødrene Mortensens jul” og “Kærlighed ved første hik”.
Selv om Per Damgaard Hansen ikke er foran kameraet længere, er han dog stadig en del af filmverdenen, og det kan kulminere i marts, når Oscar-uddelingen finder sted.

For hans produktionsselskab er inde over den svenske film “Triangle of Sadness”, der er nomineret i hele tre kategorier til en Oscar. Både "Bedste originale manuskript", "Bedste instruktør" og "Bedste film", kan filmen, der er instrueret af svenske Ruben Östlunds, vinde.
Hvor meget “Krumme” har været inde over filmen, kan B.T. ikke præcist skrive, men da den for nylig vandt en dansk Robert-pris, var det netop Per Damgaard Hansen, der gik på scenen og takkede for prisen.
På Hansens IMDB-profil står han blot noteret som producer i filmen.
Derudover fremgår det, at han også har været producer på to andre film. “Seven Boats” fra 2014 og “Vinterbrødre “ fra 2017. Sidstnævnte fik flotte ord med på vejen af anmelderne.
Samme profil afslører, at han også i år har ting at tage sig til. Per Damgaard Hansen står noteret på to kommende projekter - begge som co-producer.
