Uhyggeligt billede dukker pludselig op: Hvorfor er Gabby Petito forslået?

Hendes brutale død sendte chokbølger gennem både USA og resten af verden. Og i dag tænker mange: Kunne 22-årige Gabby Petitos liv være blevet reddet?
Det kunne det formentlig.

I hvert fald er der nu dukket et billede op, der er taget blot få uger før, hun på brutal vis blev dræbt af sin kæreste.
Og det nye dukkede mere end antyder, at den unge kvinde levede i et farligt og usundt parforhold.
Billedet, der er taget af Gabby selv, viser hendes forslåede og blodige ansigt efter ”en episode med kæresten” Brian Laundrie.
Billedet er taget den 12. august 2021 og blev efterfølgende fundet på hendes mobiltelefon.

Billedet er nu blevet offentliggjort i forbindelse med, at Gabbys forældre har sagsøgt Moab Police Department.
Forældrene fastholder, at deres datter kunne have været i live i dag, hvis politiet havde reageret anderledes den 12. august 2021.

Her ringede Gabby Petito nemlig 911, mens hun og kæresten var på roadtrip gennem USA.
Hun og Brian Laundrie havde tilsyneladende haft et ophedet skænderi, og en betjent blev derfor sendt ud til parret.

Begge blev afhørt, men selv om Gabby Petito både virkede følelsesmæssig påvirket – og altså også forslået – gjorde politiet ikke noget. Politiet foreslog blot parret, at de sov hver for sig den efterfølgende nat.
Få uger efter tog Brian Laundrie livet af sin kæreste, før han forsøgte at sløre sin ugerning.
Han gemte liget i et øde område i Teton County, før han vendte hjem til Florida og påstod, at han ikke vidste, hvor Gabby var.

Først 19. september 2021 fandt politiet liget af Gabby, og en intens menneskejagt gik i gang.
Det lykkedes dog ikke politiet at få fat i Brian Laundrie, før han omkring en måned siden – 20. oktober – selv blev fundet død i Floridas Carlton Reserve. Han havde taget sit eget liv.