Christian Kjær: Lortebleer på herregården
Farvel til fred, ro og orden og goddag til børneskrål, fedtede fingre og lortebleer.
69-årige Christian Kjær kommer fremover til at vågne op til alt andet end fuglenes kvidren og duften af kaffe.
For nu er hofjægermesterens kæreste, den 41-årige læge Susan Astani, officielt flyttet ind på Kjærs Sandbjerggård i Nordsjælland.
Med i familiepakken følger Susans børn Sam på 18 år, Stella på seks år og Leon på fire år - samt nyfødte Alexander, som Christian er far til.
Læs også: Christian Kjær: Brød sammen i gråd
- Jeg flyttede adresse til Sandbjerggård, efter vi kom hjem fra Caribien, siger Susan Astani til SE og HØR.
Den 30. april fødte hun sin og Christians Kjærs søn under et besøg på Christians private ø Great St. James.
Hidtil har Susan og hendes fire børn haft bopæl i en 185 kvadratmeter etplansvilla et par kilometer fra Sandbjerggård.
Men med flytningen får hun og ungerne 550 kvadratmeter at boltre sig på.
Og selvfølgelig er der både tennisbane og swimmingpool på Sandbjerggård.