Umut Sakarya samler ind til de tyrkiske jordskælvsofre: Oplevede det selv som barn

Folk er i løbet af dagen stimlet til foran Torvehallerne i København. Normalt er de to haller fyldt med overdådig mad, der kan være svær at betale.

Men i dag er det udenfor de to haller, folk er kommet. For udenfor mellem klokken 12 og 19 i da står frivillige og rører i gryderne for at kunne servere suppe, hvor du selv bestemmer, hvad du vil betale for den - og det er der en god grund til.

Kendiskokken Umut Sakarya har sammen med velgørenhedsorganisationen 5 skoler på få dage stablet en indsamling på benene. I den københavnske kulde står den celebre kok sammen med en masse andre og laver og sælger en tyrkisk suppe til dem, der gerne vil hjælpe ofrene for jordskælvene i Tyrkiet økonomisk.

– Når sådan noget sker, så tænker man med det samme, “hvad kan jeg gøre for at hjælpe?”, fortæller han til SE og HØR, der møder ham foran gryderne fyldt med suppe fra hjemlandet.

– Det er jo en katastrofe. Folk mangler basale ting som mad og soveposer. Det er et kæmpe område, der er kollapset, og så kan vi i det mindste hjælpe med at samle penge ind til noget mad.

Umut har tidligere arbejdet sammen med organisationen 5 skoler, og sammen har de hjulpet mange flygtningebørn med at komme i skole. Skoler der ligger lige op ad grænsen, der nu er ramt af af de jordskævl, hvor dødtallet er over 15.000.

– Heldigvis er ingen af børnene kommet til skade. De sover i telte, så der kunne ikke ske dem meget, og skolerne er også uskadte og bruges nu som steder, hvor folk kan komme hen og få mad.

Oplevede det selv

Jordskælvene har påvirket Umut rigtig meget. Han har hverken familie eller venner, der kommer for området, der er hårdest ramt, men han ved, hvordan det er at stå midt i det kaos efter en naturkatastrofe.

– Jeg var i Tyrkiet i 1997, da jeg var syv år gammel, og der var også et kæmpestort jordskælv. Det var så forfærdeligt, og da jeg læste i nyhederne, hvad der er sket i Tyrkiet nu, fik jeg de samme følelser, som jeg havde dengang.

– Igennem hele min barndom har jeg hørt folks skrig om og om igen. Nyhedsudsendelser dengang var mindre filtrerede, og jeg husker så tydeligt de skrig, jeg hørte. Det var som at genleve hele det mareridt igen, og det var så hårdt. Nu er det sådan, jeg har det igen.

Derfor var han heller ikke i tvivl om, at han ville gøre, hvad han kunne for at hjælpe ofrene.

200 familier

Flæskekongen var meget opmærksom på, hvem han valgte at arbejde sammen med i indsamlingen. Han ville have, at så mange penge som muligt gik til ofrene, og derfor valgte han velgørenhedsorganisationen 5 skoler, hvor alle pengene går ubeskåret til nødhjælp.

– Det var meget vigtigt, at halvdelen af pengene ikke ender med at gå til en topdirektør og nogle fede bygninger i København. Det her handler om at få sendt pengene ned til de folk, der mangler mad.

Umut og de andre frivillige begyndte at sælge suppen klokken 12, og indtil nu har det indsamlet mere end 86.000 kroner ind til projektet.

– Mens vi står her, så er der mennesker nede i Tyrkiet, der får noget mad for nogle af de penge, vi har samlet ind. Det er jo helt fantastisk. Det er mennesker, der har mistet deres familiemedlemmer og alt, hvad de ejer. I det mindste kan de nu få noget at holde sig varm på.

Der er ikke sat et ønskemål for, hvor mange penge de gerne vil samle ind. Alle penge gælder, og ifølge Umut er der næsten ikke noget loft for, hvor mange penge, de gerne vil samle ind.

– Som det ser ud nu, har vi skrabet nok sammen til, at 200 familier kan få mad i en hel måned. Det er rigtig, rigtig dejligt at vide, de penge kommer til at gøre en forskel for så mange mennesker. Det er jo fantastisk.