Christian Degn åbner op: Jeg var bange for aldrig at blive far
- Nu slipper jeg min hemmelighed fri.
Det skriver Christian Degn i et opslag på Instagram.
I et helt nyt program åbner tv-værten nemlig op om sin kamp med at indfrie drømmen om at blive far.
- Jeg var bange for aldrig at blive far. Jeg har nemlig stærkt nedsat sædkvalitet. Jeg har vidst det i mange år, og det har fyldt meget.
- Men det har samtidigt været et tabu for mig. Jeg turde ikke sige det højt, for jeg var bange for at blive valgt fra, skriver Christian Degn i sit opslag.
Tv-værten fortæller i sit opslag, at han længe har holdt det hemmeligt, men at det er på tide at snakke højt om det, da mange familier kæmper med at få børn
I programmet "Degn vil være far" tager Christian Degn og kæresten Trine Johst Vammen seerne med på deres rejse for at blive forældre.
- For over halvandet år siden, tændte vi kamaraet. Med risiko for, at jeg lukkede alle ind i mit livs største nederlag ... og så tog det hele den vildeste drejning!, teaser Christian Degn i sit opslag.
Parret, der mødte hinanden tilbage i 2021, kunne i juni sidste år byde deres lille nye søn velkommen til verden
Nu deler parrets deres historie, og du kan se med allerede fra i dag, hvor programmet har snigpremiere på TV 2 Play.