Sport15. februar 2023

Bokselegenden David Haye chokerer: Her er mine to kærester

Valentinsdag er hjerternes dag, og for David Haye er der mere end et hjerte at skulle tænke på
David Haye har nydt valentinsdag med begge sine kærester. 
David Haye har nydt valentinsdag med begge sine kærester.
 Foto: Instagram

Blomster, chokolade og måske endda roser på sengen.

Tirsdag fejrede forelskede par verden over valentinsdag med alt, hvad der dertil hører.

Bokselegenden David Haye er bestemt ingen undtagelse.

Den 42-årige stjerne fejrede nemlig også valentinsdag - men det var ikke kun med en enkelt partner. Det var med to.

- Glædelig valentinsdag til de to smukke dronninger i mit liv, der gør mit liv bedre, skriver han.

David Haye har tidligere, ifølge Daily Mail, bekræftet, at han dater begge kvinder, men har ved samme lejlighed sagt, at han gerne holder sit privatliv for sig selv.

Det har dog ikke holdt ham fra at dele flere billeder på sociale medier med begge kvinder.

De to kvinder er 41-årige sanger og radiovært Una Healy og den 31-årige model Siân Osborne. Begge har ligeledes delt billeder sammen med boksestjernen på deres Instagram-stories.

Una Healy sammen med kæresten David Haye. 
Una Healy sammen med kæresten David Haye.
 Foto: Instagram
Sian Osborne ligner også en, der har nydt valentinsdag med David Haye. 
Sian Osborne ligner også en, der har nydt valentinsdag med David Haye.
 Foto: Instagram

De tre fejrede valentinsdag sammen i Costa Rica, hvor de blandt andet har nydt det gode vejr og de flotte strande.

David Haye blev i 2008 gift med make-up-artisten Natasha Haye. De to har sønnen Cassius sammen, men i 2016 valgte de at splitte op. Blandt andet efter rygter om utroskab fra David Hayes side.

Den britiske bokser stoppede sin aktive karriere i 2018 som 38-årig.

Sponsoreret indhold