Ex on the Beach16. februar 2023

Aija Vogel om drama med de andre "Ex on the beach"-deltagere: Unødvendigt at sige grimme ting

Trine Vandrup griner, da Aija Vogel bringer en særlig situation op mellem de to. Hør hende tale om de dramatiske relationer med andre fra "Ex on the beach" her
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Aija om dårligt forhold til de andre deltagere
 Video: Kaspar Wenstrup/Sladderministeriet

– Aija, hvordan har du det med, at mange fra vores sæson ikke har det så godt med dig, efter vi er kommet hjem?

Det er et af de spørgsmål, som Aija Vogel fra sæson otte får i det store “Ex on the beach”-talkshow.

Spørgsmålet kommer fra realitykollegaen Julica Dall Larsen, og Aija svarer gerne.

– Jeg har det fint, jeg har fået nogle venskaber for livet. Nogen, jeg holder virkelig meget af. Og hvis der er nogen, der ikke kan lide mig, så er det deres valg, svarer Aija Vogel og uddyber:

– Selv om jeg ikke snakker så meget med dig eller Trine, så vil jeg altid bare sige hej, jeg vil ikke snakke grimt om dig. Der er selvfølgelig nogle ting, som gør, at jeg er lidt “øv” …

Aija Vogel har et stramt forhold til blandt andre Trine Vandrup siden "Ex on the beach".
Aija Vogel har et stramt forhold til blandt andre Trine Vandrup siden "Ex on the beach".
 Foto: Jesper Sunesen

Unødvendigt

Herefter bringer Aija Vogel en situation op, der skulle være sket til Reality Awards, hvor hun og Trine Vandrup i den grad lader til at være gået skævt af hinanden.

– Jeg sidder med Julius, og du kommer hen og siger til mig: “Du skal ikke prøve på Julius, han har en kæreste.” Det var måske lidt unødvendigt at sige til mig. Vi har ikke engang sagt hej. Sådan nogle ting vil jeg virkelig gerne undgå, forklarer hun.

Ifølge Aija Vogel har hun tidligere håbet, at alle kunne være gode venner, men nu fokuserer hun mere på at kunne være sig selv – hvilket blandt andet har givet hende et tæt venskab med Cecilie Stampe fra samme sæson af “Ex on the beach”.

– Jeg har altid bare ladet folk hade mig uden at sige fra. Og da jeg tog derned, fik jeg at vide af mine veninder, at det er vigtigt, jeg siger fra og tør være mig selv. Der vil altid være nogen, der ikke synes om dig. Der vil altid være nogen, der har en dårlig mening om dig eller en god mening.

Aija Vogel er ikke længere typen, der prøver at være venner med alle. Nu koncentrerer hun sig om at være sig selv.
Aija Vogel er ikke længere typen, der prøver at være venner med alle. Nu koncentrerer hun sig om at være sig selv.
 Foto: Jesper Sunesen

– Der prøver jeg bare at se positivt på det. Alle behøver ikke at kunne lide hinanden. Jeg har taget en personlighedstest engang, hvor der står, at jeg er typen, der tror, at alle kan lide hinanden og alle skal være venner. Men i “Ex” var det vigtigt for mig at komme ud over den komfortzone. Alle behøver ikke være venner. Jeg skal være mig selv, ligegyldigt om andre så ikke kan lide mig.

Se Aija Vogel tale om sit forhold til de andre deltagere i videoen i toppen af artiklen

Du kan også se hele det store “Ex on the beach”-talkshow her:

Eller lytte til det som podcast her:

Sponsoreret indhold