Dronning Margrethe om prins Henriks rolle: Jeg var hylende naiv
- Jeg var hylende naiv, kan man sige.
Så direkte formulerer dronningen sig, når hun taler om hendes mand prins Henrik og den måde, han blev en del af det danske kongehus på.
Citatet stammer fra Weekendavisen, som bringer et større interview med dronning Margrethe fredag.
Her spørger chefredaktør Martin Krasnik ind til forholdet med prins Henrik og herunder, hvordan pligt og ægteskab skulle passe hinanden.
Dronningen fortæller, at hun ikke havde giftet sig med Henri de Monpezat, hvis ikke hendes far havde tilladt hende det.
Hertil var pligten som dronning for stor, men som hun selv siger, så blev hun aldrig sat på prøve.
Til gengæld burde hun have forberedt sin mand på, hvad det vil sige at være dronning og prinsgemal i lille Danmark, indrømmer hun.
- Jeg var ikke tilstrækkelig opmærksom på, hvor vanskelighederne egentlig lå. Men jeg så det slet, slet ikke.
- En fransk herre af hans støbning var ikke oplagt til at spille andenviolin. Så det er klart, at det ikke var nemt, det kan jeg især se i bakspejlet. Men jeg spillede førsteviolin, så det tænkte jeg ikke nok over, siger dronningen.
Prins Henriks rolle som prinsgemal og ikke kongemal var noget, han selv ikke lagde skjul på, at han var utilfreds med.
Det sagde han blandt andet til SE og HØR i 2017, hvor det skulle diskuteres, hvorfor han ikke ville lade sig begrave ved siden af dronning Margrethe