Nu har Leo ligget seks døgn uden mad og drikke
LÆS OGSÅ: Har kun få dage tilbage
Reelt er alt håb ude for Leo, hvis nyrer og lever siden i lørdags ikke har virket, som de skal.
Alligevel er meldingen fredag eftermiddag fra Sussi, som er ved sin mands side på hospitalet i Hjørring, at han fortsat lever.
- Han ligger bare helt stille, siger Sussi til SE og HØR.
Hun fortæller også, at sidste gang, Leo fik noget at drikke, var for seks dage siden.
- Han snakkede om, at han følte sig skidt tilpas.
- Og så ville han have en cola og så kastede han op – og det var tydeligt at se, at det ikke var godt, det der kom op, lyder det fra Sussi.
Leo faldt efterfølgende i søvn i sin stol i tv-stuen, inden han blev hentet af en ambulance og indlagt på Sygehus Vendsyssel i Hjørring.
Da Leo nåede frem til hospitalet, mistede han bevidstheden. Og beskeden var altså kort efter, at både Leos lever og nyrer er ved at stå af.
Siden har lægerne givet ham en pallitativ behandling, hvor Leo får medicin, der sikrer, at han ikke ligger med stærke smerter.
Mad og væske får han derimod ikke.
I teorien kan man normalt overleve en uges tid uden vand, hvis man opholder sig indenfor ved stuetemperatur.
Er man i et koldere miljø, kan overlevelsen forlænges med nogle dage.
Sussi har dog erkendt, at Leo med meget stor sandsynlighed ikke kommer levende fra sin sygdom denne gang.
- Han er sat på kærlig pleje og bliver kun smertedækket, så det betyder, at der ikke er mere at gøre, siger Sussi til SE og HØR.