Shoppede træningsbukser online: Så gjorde Grace KLAMT fund
Forventningens glæde blev erstattet af væmmelse, da Grace pakkede sin ordre fra fast fashion-forhandleren PrettyLittleThing ud.
For i de brune træningsbukser, som hun havde bestilt, gjorde hun et afskyeligt fund, som hun nu har delt på TikTok.
I videoen viser hun, at træningsbukserne er spritnye med mærker i. Men indeni kan der være tegn på, at beklædningsdelen har været i brug.
– Pretty Little Thing gav mig en ekstra goodie, skriver hun til videoen, hvor hun også har brugt kvalme-emojis for at illustrere sin pointe.
Det er ikke helt nemt at se, hvad der gemmer sig inde i Graces onlinekøb, så da én spørger, hvad det er, svarer Grace i kommentarfeltet:
– Nogens underbukser lå inde i de leggings, jeg havde købt.
Det er naturligvis væltet ind med kommentarer om det grumme fund, og PrettyLittleThing har da også selv kommenteret:
– Hej Grace, vil du venligst kontakte vores kundeservice, så vi kan kigge på det for dig? Tak.
Historien melder i skrivende stund ikke om, hvad udfaldet blev for Grace og det klamme leggingsfund.
Se videoen herunder: