Krimi22. februar 2023

Politiet undersøger skovområde: Leder efter spor i drabssag

Sydsjælland- og Lollands Falsters Politi arbejder lige nu i et område af Vordingborg, hvor et voldsomt drab blev begået tilbage i oktober
Politiet arbejder på Chr. Wintersvej i Vordingborg i forbindelse med en drabsefterforskning, hvor en 53-årig mand blev fundet dræbt tilbage i oktober måned sidste år.
Politiet arbejder på Chr. Wintersvej i Vordingborg i forbindelse med en drabsefterforskning, hvor en 53-årig mand blev fundet dræbt tilbage i oktober måned sidste år.
 Foto: Presse-fotos

Det er tilsyneladende et nærtliggende skovområde, som Sydsjælland- og Lollands Falster Politi særligt interesserer sig for onsdag morgen.

Det skriver Ekstra Bladet.

Tidligere i dag skrev politiet i en pressemeddelelse, at de var massivt til stede ved Chr. Wintersvej i Vordingborg i forbindelse med en drabsefterforskning.

3. oktober sidste år blev en 53-årig mand fundet knivdræbt i sit hjem på adressen i Vordingborg – det er denne sag, som politiet nu igen efterforsker i Vordingborg.

Under et grundlovsforhør kom det frem, at den midaldrende mand var blevet dræbt med op til 60 knivstik, ligesom manden havde fået skåret halsen delvist over.

Politiet har afspærret flere veje i forbindelse med deres tilstedeværelse - det vides ikke, hvad politiet leder efter.
Politiet har afspærret flere veje i forbindelse med deres tilstedeværelse - det vides ikke, hvad politiet leder efter.
 Foto: Presse-fotos

I første omgang anholdt politiet fire personer for drabet – tre unge i alderen 18 til 22 og en 50-årig kvinde – det var dog kun de unge mennesker, der blev stillet for en dommer og varetægtsfængslet.

Ifølge sigtelsen blev de mange knivstik primært påført mandens hals, nakke, brystkasse og arme.

De er alle tre sigtede for det bestialske drab – hvilket de nægter sig skyldige i.

Politiet arbejder ifølge Ekstra Bladet i et nærtliggende skovområde ved navn Kirkeskoven, der ligger tæt på det hyggelige hus, hvor manden blev fundet brutalt dræbt 3. oktober.

Det vides ikke, hvad politiet leder efter.

Det var den dræbtes kollegaer, der slog alarm, da den 53-årige mand ikke var dukket op på sit job som vanligt.

Sponsoreret indhold