Brooklyn Beckham gør det igen: Får KÆMPE tatovering dedikeret til hustruen
Der er vist ingen tvivl om, at Brooklyn Beckham er smaskforelsket i sin hustru Nicola Peltz, 28, som han sidste år i april gav sit ja, da de to blev gift ved et storslået bryllup i Florida.
For kærligheden lever i bedste velgående, tyder alt på. I hvert fald har hr. Beckham fået lavet endnu en tatovering dedikeret til sin hustru – denne gang med et motiv af … sin hustru.
I et interview med Erin Lim Rhodes i “The Rundown's” viser han således overarmen frem. Og her kan man ikke undgå et se et stort portræt af Nicola Peltz.
Brooklyn indrømmer, at han faktisk har mere end 20 tatoveringer dedikeret til sin udkårne – og den første omgang kærlighedsblæk fik han således ganske tidligt i parrets forhold:
– Det var ret hurtigt efter, vi begyndte at date, lyder det fra Brooklyn Beckham i interviewet, inden han selv beskriver, at han er “halvt dækket til” med tatoveringer dedikeret til hustruen.
Måske lader det endda til, at vi endnu ikke har set den sidste Nicola-tatovering:
– De er ret vanedannende. Især når du elsker en – så vil du bare have dem over det hele.
Sagsøger bryllupsplanlægger
Selv om alt tilsyneladende er lutter lykke hjemme hos de to turtelduer, så er tiden efter kæmpebrylluppet ikke gået helt som smurt.
I hvert fald har svigerfaren til den førstefødte Beckham-søn nemlig nu sagsøgt bryllupsplanlæggerne, skriver Page Six, der har fået indsigt i retsdokumenterne i sagen.
Ifølge det amerikanske medie mener Nicola Peltz' far, milliardæren Nelson Peltz, at bryllupsplanlæggerne skylder ham intet mindre end 159.000 dollars (små 1,1 millioner danske kroner), som han angiveligt har betalt i depositum.
Nu vil han således have pengene tilbage, fordi han var utilfreds med deres arbejde.
I retsdokumenterne står der, at Nelson Peltz og hans hustru, Claudia Peltz, hyrede de to bryllupsplanlæggere i marts 2022.