Vidste du det? Sofie Lindes lillesøster var på TV før hende
Sofie Linde er uden tvivl familien mest kendte ansigt. Men sådan var det ikke engang.
For hendes fem år yngre lillesøster, Marie, tonede allerede i 2007 frem på DR 1 en lørdag aften i september.
Her var hun nemlig med i MGP som en del af bandet efeA-5 med sangen ”Oliver”.
Faktisk er Marie ikke engang det eneste familiemedlem i efeA-5, for i introvideoen, der blev afspillet før optrædenen, gør hun opmærksom på, at hendes kusine står ved siden af hende.

Desværre for Marie og resten af bandet blev det ikke til en sejr i MGP 2007, end ikke en plads i finalen.
I stedet løb Amalie med sangen ”Til solen står op”.
Marie er ikke Sofie Lindes eneste søskende. Hun har også den 15 år yngre lillesøster Anna og lillebroren Laurids.

Kan du ikke huske, hvordan ”Oliver” lyder, kan du gense den skønne sang inde på DR Bonanza ved at klikke her.