Streaming24. februar 2023

Nu er det endeligt bekræftet: Helt slut med "Succession"

Den prisvindende HBO-serie får ikke lov til at køre meget længere. Det bekræfter skaberen bag "Succession"
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Fans skal forberede sig på at sige farvel til "Succession".
 Video: HBO Max

Når den længe ventede fjerde sæson af "Succession" får premiere i næste måned, så bliver det den absolut sidste omgang af den prisvindende HBO-serie.

Sådan lyder meldingen fra seriens skaber, Jesse Armstrong, der i et nyt interview med The New Yorker bekræfter, at sæson fire bliver finalesæsonen.

Seriens streamingtjeneste, HBO, har efterfølgende bekræftet over for The Hollywood Reporter.

- Jeg har aldrig tænkt, at det her kunne fortsætte for evigt. Slutningen af altid været i mine tanker på en eller anden måde. Fra sæson to af har jeg prøvet at tænke: Er det den næste eller den næste efter det?, siger Jesse Armstrong.

Fjerde sæson af "Succession" bliver den sidste.
Fjerde sæson af "Succession" bliver den sidste.
 Foto: HBO Max

Den succesfulde serieskaber forklarer desuden, at han i selskab med resten af seriens manuskriptforfattere har gjort sig mange tanker om, hvordan "Succession" skulle slutte.

- Vi udtænkte flere forskellige scenarier.

- Og beslutningen om at slutte dukkede op gennem skrivearbejdet, og selv da vi startede med at filme. Jeg sagde til skuespillerne, at jeg ikke var hundrede procent sikker, men at jeg regnede med, at det her var det. Fordi jeg ikke ville bullshitte dem.

"Succession" har siden premieren i 2018 taget seriefans med storm og har høstet hele 48 Emmy-nomineringer samt 13 Emmy-priser blandt andet for bedste dramaserie.

"Succession" sæson fire har premiere d. 27. marts på HBO Max og vil bestå af i alt ti afsnit.

Se teaseren til fjerde sæson af "Succession" øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold