
Britt Bendixen død 81 år gammel: Her skal hun bisættes

En af de mest markante dommere i "Vild med dans” gik i sidste uge bort – blot en måned efter sin 81 års fødselsdag.
Og om lidt mere end en uge bliver hele Danmarks dansedommer stedt til hvile. Bitt Bendixens bisættelse finder sted fra Holmens Kirke i København lørdag den 4. marts.
Det viser en dødsannonce fra Politiken, som bringes i morgen lørdag.
Flere kendisser er naturligvis i stor sorg over tabet af deres gode veninde. Men allerstørst er sorgen hjemme hos familien – særligt hos Britts helt store kærlighed Marianne.

I over 25 år levede Britt sammen med den 18 år yngre Marianne Nyboe, og sammen delte de et skønt hjem direkte ned til Buresø i Slangerup.
Udover Marianne Nyboe efterlader Britt Bendixen sig også en 50-årig søn, Niclas Bendixen, hvis nu afdøde far var koreografen Gene Nettles.
Niclas er gift med skuespiller Trine Dyrholm, som han har Britts barnebarn, Axel, sammen med.
