Rørt Sussi: Her skal Leo ligge
LÆS OGSÅ: Her bliver Leo bisat
Et billede kan bekendt fortælle mere end mange ord.
Og billederne fra i lørdags, hvor Sussi sagde farvel til Leo, viser, hvor ulykkelig hun naturligvis er. Men også hvor smuk et farvel det blev.

Det bekræfter Sussi da også i et længere opslag til sine mange følgere på Instagram:
"Kære venner. Så fik vi sagt rigtigt smukt farvel, til min dejlige Leo," skriver hun.

"Han var omgivet af rigtigt mange af, både hans og min familie, samt venner, naboer og mange flere. Hans niece Berit, holdt en meget smuk og hjertelig tale. Leo ville have været mega stolt🥰."
Ifølge Sussi var det ganske enkelt en "meget smuk dag". Og hun afslører, hvad der nu skal ske med Leos jordiske rester:
"Nu mangler vi bare,at ligge ham til hvile, i hans urne, når jeg får den."
"Tusind tak til alle som var med, til Leos sidste fest, også jer der var det i jeres tanker. Du vil blive savnet, af rigtigt mange søde Leo."
Det er ifølge Sussi planen, at urnen skal i en grav på Saltum Kirkegård.