Streaming28. februar 2023 (opd. 28. februar 2023)

Se traileren til "Præsten fra Helvede": Sagen om præsten Thomas Gotthard, der slog sin kone ihjel, bliver til ny dokumentarserie

Den spektakulære drabssag om præsten, der slog sin kone Maria From Jakobsen ihjel, bliver til en ny dokumentarserie på Viaplay
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Se traileren for true crime dokumentaren "Præsten fra Helvede".
 Video: Viaplay

Hele Danmark var i chok, da det kom frem, at Thomas Gotthard gik fra at være præst til morder, efter han indrømmede at have slået sin kone ihjel og på grotesk vis skaffede sig af med hendes lig i efteråret 2020.

I flere uger havde psykologen Maria From Jakobsen været forsvundet, og både politi og familie troede, at Thomas Gotthard var en fortvivlet mand, der savnede sin kone. Men sandheden var en helt anden.

En ny dokumentarserie fra Viaplay sætter nu fokus på den vilde sag, hvor tre reportere genbesøger hele fortællingen.

Hele Danmark ventede på, Maria blev fundet. Alt imens vidste hendes allernærmeste godt, hvor hun var. Det var nemlig ham, der havde skaffet hende af vejen.

 
Hele Danmark ventede på, Maria blev fundet. Alt imens vidste hendes allernærmeste godt, hvor hun var. Det var nemlig ham, der havde skaffet hende af vejen.
 Foto: Viaplay Group

I serien “Præsten fra Helvede” besøger journalisterne Marias veninder, hendes søstre og forældre samt andre pårørende, der for første gang offentligt taler om sagen.

Derudover undersøger de, hvordan de pårørende ikke nåede at opdage den ondskab, der boede i præsten, mens han på kynisk vis i flere uger løj til politiet og familie om, hvor Maria var.

Serien har premiere 21. marts på Viaplay og TV 3.

Sponsoreret indhold