Kendte28. februar 2023 (opd. 1. marts 2023)

Danne blev uskyldig dømt for voldtægt: – Jeg tror aldrig, jeg vil føle retfærdighed

Den danske tiktoker og musiker Danne er klar til at fortælle om syv hårde måneder bag fængselsmurene i en ny podcast
Danial Lappé Ahmad, der er kendt på sociale medier som Danne, blev i december frikendt for alle voldtægtsanklager. Alligevel nåede han at være varetægtsfængslet i syv måneder. Fængselsopholdet satte sine spor hos Danne, som under alle syv månede
Danial Lappé Ahmad, der er kendt på sociale medier som Danne, blev i december frikendt for alle voldtægtsanklager. Alligevel nåede han at være varetægtsfængslet i syv måneder. Fængselsopholdet satte sine spor hos Danne, som under alle syv måneder skrev dagbog. Den har han nu indtalt, så den kan udkomme som podcasten "Uskyldig" fra 14. marts.
 Foto: Mikael Rieck

Den 21. december 2022 er formentlig en dato som Danial "Danne" Lappé Ahmad sent glemmer.

Her blev hans navn renset for de voldtægtsanklager, som han i byretten syv måneder tidligere var blevet dømt for.

Foran Landsretten i København var han nu en frikendt mand.

Men var alting nu også som før?

De syv måneder i fængslet havde givet ham PTSD, han havde mistet sin pladekontrakt med Sony og stod med en advokatregning, der langt oversteg det erstatningsbeløb, han kan se frem til for sine syv måneder i fængslet.

Det fortalte han til SE og HØR mandag aften, hvor han præsenterede sin nye podcast “Uskyldig”, der giver indblik i hans syv måneder i fængslet.

Hvordan kan jeg hjælpe andre?

I podcasten læser Danial Lappé Ahmad – bedre kendt som Danne – op fra den fængselsdagbog, han skrev under sin tid i Vestre Fængsel.

– Den er skabt for at fortælle, hvad der foregår oppe i hovedet på en person, der sidder inde for noget vedkommende, ikke har gjort. For der er meget, der er svært at forklare, hvis man ikke er i det, lyder det fra Danne.

Han fortæller, at han er blevet kontaktet af flere personer, der er eller har været i samme situation, som ham selv.

– Jeg har forsøgt at spørge mig selv, hvordan jeg kan jeg vende oplevelsen til noget positivt? Hvordan kan jeg hjælpe med, at det ikke sker for andre?

Danne har selv indtalt dagbogen. Selv om der var steder, hvor han nærmest ikke kunne kende sin egen håndskrift, på grund af han har været i sine følelsers vold, indtalte han de sidste sider mandag. Podcasten skal nu redigeres, så første afsnit kan ko
Danne har selv indtalt dagbogen. Selv om der var steder, hvor han nærmest ikke kunne kende sin egen håndskrift, på grund af han har været i sine følelsers vold, indtalte han de sidste sider mandag. Podcasten skal nu redigeres, så første afsnit kan komme ud den 14. marts.
 Foto: Mikael Rieck

De syv måneder Danial Lappé Ahmad sad i fængsel har haft flere konsekvenser for ham.

Hans daværende musikkontrakt med Sony blev annulleret. Selv om han nu er frikendt, er der ikke planer om at genoptage samarbejdet.

Sin TikTok-profil med adgang til de 173.000 følgere har han fået tilbage, men først efter en måned. Det lille blå flueben, der viser, at en profil er verificeret, er dog væk.

Dørklokken kan give chok

I tiden i fængslet var tiktokeren i "bad standing" hos de andre indsatte, hvilket resulterede i konfrontationer, trusler og tyveri.

Det har sat sine spor i dag, selv om faren er drevet over. Danne er begyndt hos en psykoterapeut, der hjælper ham med at bearbejde de PTSD-lignende tegn han udviser.

– Ringer dørklokken, uden jeg ved det, får jeg et chok og kroppen lukker nærmest ned. Det samme, hvis folk taler til mig i bagfra. Der er mange ting, der stadig sidder i mig.

– Jeg vil helst bare tilbage til den, jeg var før. Jeg er glad nu, men jeg er også noget andet, som jeg har svært ved at sætte ord på, siger Danne.

Spørger man ind til, hvorvidt Danne føler retfærdigheden er sket fyldest bliver ansigtet lagt i en mere alvorlig mine. Svaret kender han godt, for det har han spurgt sig selv om før.

Jeg tror aldrig, jeg kommer derhen, hvor jeg vil føle, at det, jeg har været igennem, det er retfærdigt. Aldrig nogensinde.

Ifølge ham kan han blandt andet kun se frem til et erstatningsbeløb, der svarer til halvdelen af, hvad han har betalt for at køre sagen i landsretten.

Nu skal der dog ses fremad, og det begynder med en tre måneder lang ferie sammen med familien.

“Uskyldig” har premiere den 14. marts og bliver tilgængelig på alle podcastkanaler.

Sponsoreret indhold