Fie Laursen erkender endnu en løgn: Ville aldrig stoppe på OnlyFans
Fie Laursens smarte salgstrick "jeg lukker min OnlyFans, så det er sidste chance for at se mine videoer" virkede. Pornostjernen fortæller, at hun har fået masser af nye abonnenter på sin profil – og at hun samtidig har brugt løgnen til at afsløre sin falske venner.
For ja, selvfølgelig løj den tidligere realitystjernen om lukningen af pornoprofilen.
– Jeg havde aldrig tænkt mig at slette min OnlyFans. Jeg besluttede at lave et socialt eksperiment for at se, hvor mange fordømmende mennesker der rent faktisk snagede rundt i mit liv og var falske, begrunder Fie Laursen sin seneste løgn.
Ifølge hende lod hun, som om hun ville slette OnlyFans-profilen for at se, hvem af hendes venner der slet ikke støtter hende i at lave porno.
– Så mange "venner" skrev, at de var stolte af mig for endelig at gøre det rigtige. Vildt.
Fie Laursen fortsætter altså, som hun har gjort siden 2020 med at lave sexvideoer og dele dem for betalende fans.
– Jeg ville ikke stoppe med at være en fri kvinde, der omfavner sin krop og sin seksualitet. Jeg elsker mit job, det giver mig så meget glæde, skriver skandaleprinsessen og slutter:
– Jeg er trist over, at vi stadig lever i så fordømmende en verden.
Det løj Fie Laursen også om
Fie Laursen har tidligere indrømmet, at hun har løjet om antallet af sexpartnere, sin erfaring med stoffer, og at superstjernen Drake skulle have inviteret hende til Canada. Hvor hun overnattede i detentionen og løj om at have en flirt med en fængselsbetjent.
Den tidligere realitystjerne har også løjet om at være kærester med sin norske OnlyFans-kollega Lene Angelica Nilsen.
Efter sin deltagelse i "Paradise Hotel" fortalte Fie Laursen ellers, at grunden til, hun blev smidt hurtigt ud, var, at hun havde svært ved at lyve.
– Jeg kunne ikke lyve eller manipulere. Faktisk har jeg kun løjet en gang herinde, og det tog jeg i mig igen, sagde hun dengang til SE og HØR.