Dansk medie vil kun tale med kvinder

I februar bragte fagbladet Akademikerbladet en liste over landets 50 mest citerede eksperter. Blot 3 er kvinder.

Og det er simpelthen ikke godt nok, mener journalisterne på Akademikerbladet, der er fagbladet for medlemmer af den akademiske fagforening DM. Derfor vil de i marts måned udelukkende bruge kvindelige kilder i artiklerne.

”Som journalister er det vores opgave at beskrive verden nuanceret, klart og retvisende. Når vi i medierne primært får mænd til at udlægge tingenes tilstand – og i øvrigt har gjort det sådan, lige siden trykpressen blev opfundet – så risikerer vi at overse kvindernes erfaringer og perspektiver,” siger chefredaktør Troels Kølln.

”Nu laver vi et eksperiment og taler udelukkende med kvinder i vores historier. Vores mål er at blive klogere på egne vaner og fordomme og på den måde sikre, at vi får et bredt kildevalg, der bedre repræsenterer den verden, vi beskriver,” siger han.

Sidste år dokumenterede to forskere fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX), at blot 22 procent af dagbladenes ekspertkilder er kvinder. Og problemet er ikke bare, at mænd optræder langt hyppigere som eksperter. De bliver også brugt på en ulige måde, siger Anna Karina Kjeldsen, der leder et forskningsprojekt på DMJX om kønsubalancen i de nordiske medier.

”Mændene vurderer, fastslår, påpeger og forklarer, mens kvinderne oplever, erfarer, udtaler og siger. På den måde bliver det selvforstærkende, at mænd fremstår som de rigtige eksperter,” siger Anna Karina Kjeldsen til DM Akademikerbladet.

Chefredaktør Troels Kølln erkender, at han ikke ved med sikkerhed, om det faktisk er en god idé eller ej at gå så radikalt til værks, at mænd helt udelades som kilder. Men han er alligevel villig til at gøre forsøget.

”Det kan ikke være rigtigt, at danske medier ikke er bedre til at vælge kilder, som bare nogenlunde repræsenterer samfundet omkring os. Så selv om jeg personligt er usikker på, hvad den bedste løsning på problemet er, så er jeg helt sikker på, at det ikke bare må blive ved snakken. Jeg vil hellere gøre noget, der måske er utilstrækkeligt, end slet ikke at gøre noget,” siger han.