De unge mødre3. marts 2023

Matias efter nyhed om tvillinger og skilsmisse: Nu svarer Natascha Lineas mand

Natascha Linea blev som 17-årig en del af “De unge mødre” - nu er hun snart mor til fem
Natascha Linea er gravid med tvillinger. De kommer efter planen til verden til sommer.
Natascha Linea er gravid med tvillinger. De kommer efter planen til verden til sommer.
 Foto: Thomas Laursen

Det er ikke meget mere end et par uger siden, at “De unge mødre”-stjernen kunne afsløre, at hun og manden Matias venter tvillinger.

Der gik dog ikke længe, før endnu en bombe lød: de to skal skilles.

Noget tyder heldigvis på, at bruddet mellem Natascha Linea og hendes kommende eksmand ikke ligefrem er dramatisk.

Den tidligere realitypersonlighed har allerede over for SE og HØR sat ord på årsagen – og her understreger hun, at der ikke ligger en konflikt bag:

– Vi er bare vokset fra hinanden. Der er ikke nogen decideret årsag, hvis man kan sige det sådan, siger Natascha Linea til SE og HØR og tilføjer:

– Vi er stadig gode venner, og vi vil heller ikke risikere at blive mega uvenner. Så hellere gå fra hinanden nu som gode venner, forklarer hun.

Matias fortæller til SE og HØR, at han er enig i Natascha Lineas forklaring:

– Det går bare ikke mere, uddyber han.

Han forklarer også, at parret har talt om, at han skal flytte tættere på Natascha Linea og deres fælles børn. Lige nu bor de nemlig omkring en times kørsel fra hinanden.

Heldigvis er Natasha Lineas kommende eksmand til enhver tid velkommen:

– Det er planen, at han skal være en del af tvillingernes liv. Han er velkommen her så tit, han har lyst til. Det er planen, han skal med til scanninger og fødsel og sådan. Vi er ikke uvenner. Det fungerer bare ikke, understreger Natascha Linea.

Den tidligere realitypersonlighed har termin i sommerferien – hun ønsker ikke at afsløre terminsdatoen nærmere.

Danskerne stiftede for første gang bekendtskab med Natascha Linea, da hun i 2013 medvirkede i “De unge mødre”. Her fik hun datteren Lia med sin nu ekskæreste Bent Flink.

Senere har den tidligere tv-personlighed fået yderligere to børn – Novah, som hun har med Matias, og Miso sammen med "De unge mødre"-kollegaen David.

Og nu har hun således to mere på vej.

Sponsoreret indhold