Krimi2. marts 2023

Pige stukket i maven med kniv: 35-årig mand anholdt

Et barn er torsdag eftermiddag blevet overfaldet med kniv af en 35-årig mand - pigen er i kritisk tilstand
En pige er torsdag blevet stukket med kniv i Göteborg - en 35-årig mand er anholdt i sagen.
En pige er torsdag blevet stukket med kniv i Göteborg - en 35-årig mand er anholdt i sagen.
 Foto: Björn Larsson Rosvall/TT/Ritzau Scanpix

En pige er torsdag blevet udsat for et brutalt knivangreb i nabolandet i Göteborg.

Den voldsomme episode fandt sted torsdag eftermiddag omkring klokken 12.30, hvor pigen, hvis alder for nuværende er ukendt, blandt andet er blevet stukket i maven.

Det skriver den svenske avis Expressen.

- Pigen er efter angrebet i kritisk tilstand, og er blevet hastet på hospitalet med ambulance sammen med familiemedlemmer, har Thomas Fuxborg, der er talsmand for svensk politi i den vestlige region.

Kort tid efter overfaldet anholdte politiet en 35-årig mand ved en nærtliggende station for knivangrebet.

En ældre kvinde, der er relateret til det unge offer, blev knivstukket på den ene arm, men er ikke kommet alvorligt til skade.

Svensk politi har nu startet en større efterforskning af sagen.

- Der er en del mennesker på gerningsstedet, som vi nu er gået igang med at afhøre, forklarer Thomas Fuxborg.

Et større område er for nuværende afspærret i forbindelse med politiets efterforskning.

Sponsoreret indhold