Rikke Hørlykke: Hønemor frem for håndbold
Hun har vundet EM-guld i 2002 og OL-guld i 2004. Men i 2006 blev Rikke Hørlykke mor for første gang, og det betød gevaldige ændringer i hendes liv.
- Jeg har ikke sat børn i verden, for at andre skal passe dem. Jeg vil ikke gå glip af deres udvikling, fortæller den tidligere håndbold-darling til Ekstra Bladet.
Læs også: Rikke Hørlykke: Lærte om sex by doing
I dag er Rikke Hørlykke og husbonden Klavs Bruun Jørgensen forældre til 2. Parret har Aksel på snart 4, og sidste år blev familien udvidet med en datter.
Læs også: Rikke Hørlykke: Mor igen
Og det er børnene, der fylder mest i Rikkes liv.
- Når først man får børn, går det ikke at være væk på træningslejr i måske 80 dage om året. Hver ting til sin tid, så er jeg en rigtig hønemor - det stabile element i familien, forklarer Rikke til Ekstra Bladet.