Jack Grealish i Danmark: Fyrede den af på Remees natklub
Normalt gør han mest i de helt forbudte trin på grønsværen i Premier League.
Lørdag aften skulle den engelske fodboldstjerne Jack Grealish dog have taget de trin med ind i en flyver mod Danmark i direkte ind på den eksklusive natklub Museo.
Det skriver Ekstra Bladet.
Landsholdsstjernen havde ellers været i kamp tidligere på dagen, hvor hans hold, Manchester City, slog Newcastle med 2-0.
90 minutters fodbold var åbenbart ikke nok til at sende den vævre kantspiller i gulvbrædderne, for ifølge Ekstra Bladets oplysninger blev kursen kort efter sat mod Danmark.
Her skulle han have festet på natklubben Museo, der blandt andet er ejet af Remee Jackman.
Turen til Danmark og den dertilhørende bytur kan muligvis forklares med, at Jack Grealish og Manchester City har en sjælden og tiltrængt pause i den ellers så travle fodboldkalender.
Der er nemlig for en sjælden gangs skyld ingen midtugekamp for storholdet, der først spiller om point igen på lørdag, hvor Crystal Palace tager imod topholdet på Selhurst Park.
27-årige Grealish skiftede i 2021 til Manchester City fra Aston Villa for et rekordstort beløb.
Han har siden da spillet 72 kampe og scoret 9 mål for klubben.
Han var også en del af det engelske landshold, der nåede kvartfinalen ved VM i Qatar i november.
Her gjorde han sig blandt andet bemærket ved at score mod Iran i den indledende gruppe og efterfølgende sende en rørende hilsen til en syg dreng hjemme i England.