Nyheder28. maj 2013

Gustav: Dødstrusler fra homohadere

Reailtystjernen truet på livet og jagtet gennem København
Gustav fik en virkelig ubehagelig oplevelse, da fire mænd jagtede ham gennem København og truede ham på livet.
Gustav fik en virkelig ubehagelig oplevelse, da fire mænd jagtede ham gennem København og truede ham på livet.
 Foto: Dan Mariegaard



For det meste er reality-kendissen Gustav ét stort smil med masser af overskud og energi.

Men i går eftermiddag blev den unge stjerne fra programmer som "Dagens mand", "For lækker til love" og "Gustav og Linse på udebane" rystet i sin grundvold, da fire mænd i bil forfulgte ham og hans ven gennem det meste af København.

- Jeg blev nødt til at køre fra byen, fordi jeg blev truet af en gruppe fyre, sådan nogle gangster-fyre, som truede mig og ville smadre mig, fortæller han i en video på sin facebook-side.

- Jeg har kørt rundt i en halv time for at prøve at flygte fra dem, fortsætter han i videoen, som du kan se herunder.

Gustav får de ikke ned med nakken

De fire fyre så sig ifølge Gustav sure på ham, fordi han er homoseksuel og står ved det.

Gustav: Groft chikaneret

De spyttede efter ham ind af sideruden på hans bil, slog på bilen, råbte trusler efter ham og jagtede ham gennem byens gader.

Oplevelsen får imidlertid ikke realitystjernen til at ændre på noget som helst - heller ikke sin åbenhed om sin sexualitet.

- Jeg er trist over det, der er sket. Men mig får de ikke ned med nakken, siger Gustav til seoghør.dk.

Gustav har meldt episoden til politiet, der blandt andet har indsamlet DNA-prøver fra spytklatterne på bilen.

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold