Kendte7. marts 2023

Jeremy Renner set ude i offentligheden for første gang

Skuespilleren har ikke været ude for en dør, siden han blev kørt over af en sneplov
Jeremy Renner kom slemt til skade i en ulykke den 1. januar.
Jeremy Renner kom slemt til skade i en ulykke den 1. januar.
 Foto: Jordan Strauss/AP/Ritzau Scanpix

Jeremy Renner ser ud til at være på benene igen efter sin voldsomme ulykke, hvor han blev kørt over af en sneplov.

Seneste er, at han er blevet spottet ude i offentligheden i Beverly Hills.

Det skriver Daily Mail.

Her er Marvel-stjernen set i en bil på vej hen til en kontorbygning.

Her var han i omkring 30 minutter, inden han forlod stedet igen.

Jeremy Renner var ude at køre sig en tur.
Jeremy Renner var ude at køre sig en tur.
 Foto: Screendump

Jeremy Renner så ud til at være i højt humør, måske fordi han endelig er kommet ud for en dør.

Det er ifølge mediet første gang, at han er blevet set ude i offentligheden.

Skuespilleren kom slemt til skade 1. januar i år, da han blev kørt over af en sneplov i forsøget på at redde sin nevø.

Her brækkede han mere end 30 knogler. Siden har han delt billeder fra sygesengen, hvor han har givet den fuld gas med genoptræningen.

Sponsoreret indhold