Krimi7. marts 2023

Gymnasieelever modtager krisehjælp efter dobbelt knivdrab

To af ofrene ved gårsdagens dobbeltdrab i Taastrup gik på gymnasie i nabobyen Albertslund - eleverne er blevet tilbudt krisehjælp
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Kort før middag dagen efter dobbeltdrabet kunne vicepolitiinspektør Peter Malmose fra Københavns Vestegns Politi fortælle nyt om, hvordan tragedien skete.
 Video: Ritzau Scanpix

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

Dannebrogsflaget på Vestskovens gymnasium i Albertslund flager tirsdag på halvt.

Det skyldes dobbeltdrabet, som blev begået i Taastrup sent mandag aften.

To af ofrene, den ene afdøde og den 17-årige sårede teenager, gik nemlig på gymnasiet i nabobyen.

Det skriver presse-fotos.dk.

Intern mail

De er i besiddelse af en intern mail, som er blevet sendt ud til skolens mange elever.

'Kære alle. Vi har desværre modtaget meddelelse om, at D (navn og klasse udeladt red.) er blevet dræbt ved et knivstikkeri i Høje Taastrup i går aftes. K (navn og klasse udeladt red.) er indlagt på hospitalet, men han er ved bevidsthed.'

Den voldsomme episode fandt sted mandag aften omkring klokken 22.57 på Skjeberg Allé i Taastrup.

Ifølge den interne mail gik de to ofre på hver deres årgang på gymnasiet - henholdvis 1. og 2. årgang.

Vestskovens Gymnasium i Albertslund flager tirsdag på halvt. To af deres elever blev mandag aften stukket med kniv, hvor den ene afgik ved døden. 
Vestskovens Gymnasium i Albertslund flager tirsdag på halvt. To af deres elever blev mandag aften stukket med kniv, hvor den ene afgik ved døden.
 Foto: Presse-fotos

Eleverne er nu blevet tilbudt krisehjælp i forbindelse med den forfærdelige tragedie, der samtidig kostede en anden 17-årig teenager livet.

Presse-fotos.dk skriver, at klasserne tirsdag vil få besøg af en krisepsykolog, som vil være til rådighed for eleverne og lærerne på skolen, hvis de har behov for det.

Leder efter flere gerningsmænd

På et pressemøde tirsdag formiddag fortalte Københavns Vestegn Politi, at de fortsat gerne hører fra vidner, der kan have set noget før eller i forbindelse med knivstikkene i Taastrup.

Dobbelt knivdrab i Taastrup

- Jeg vil vurdere ud fra de oplysninger, vi har nu, at vi leder efter to gerningsmænd, fortalte Vicepolitiinspektør Peter Malmose pressemødet tirsdag.

Foreløbigt tyder intet på, at episoden er banderelateret - men politiet holder alle muligheder åbne.

- Vi mener ikke, at de tre personer er tilfældige ofre. Vi har jo før set eksempler på, at selv banale uoverensstemmelser kan få fatale konsekvenser. Men vi skal længere med efterforskningen, før vi kan ligge os fast på det, lød det fra Peter Malmose.

Sponsoreret indhold