Nyheder7. marts 2023

Kontroversielt folketingsmedlem Jon Stephensen hæver paraderne: - Jeg kan ikke genkende billedet, der tegnes af mig

På Facebook skriver Jon Stephensen, at der snart er mere skidt på vej om ham. Selv er han ikke enig
Jon Stephensen har siddet i Folketinget siden 2022.
Jon Stephensen har siddet i Folketinget siden 2022.
 Foto: Ritzau Scanpix

Det kontroversielle og berygtede folketingsmedlem Jon Stephensen (Moderaterne) går nu i fuld kontra på sin Facebook efter en mildest talt storm af møgsager.

Han skriver, at der de kommende dage kommer endnu flere historier om hans gøren og laden - som ikke er positive.

Selv er han ikke enig i historierne.

- Jeg kan ikke genkende det billede, der tegnes af mig. Og slet ikke det sprog, jeg beskyldes for at bruge.

Før Lars Løkke (M) hev Jon Stephensen ind under sine vinger i sit nye parti, har han blandt andet været teaterdirektør i 22 år - og det er især fra den tid, hvor skeletterne nu for alvor er ved at vælte ud.

Senest kunne Børsen afsløre, at en anonym kilde så Jon Stephensen forfalske et bestyrelsesmedlems underskrift i et dokument, der skulle sendes til Erhvervsstyrelsen.

Her var Jon Stephensen ifølge den anonyme kilde i Børsens artikel irriteret over, at bestyrelsesmedlemmet ikke havde fået skrevet under.

- Pludselig vælger han så selv at skrive under for Jakob Høyer, sagde whistlebloweren til Dagbladet Børsen.

Dog har vores udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, stadig fuld tillid til det omstridte folketingsmedlem.

Mon det varer ved sådan?

Sponsoreret indhold