Kendte10. marts 2023

Barnestjernen Cole Sprouse hånet for tåkrummende interview

Fans er ikke imponerede over skuespilleren, der ryger på livet løs og snakker om sin første sex-oplevelse i nyt interview
Cole Sprouse bliver hånet for nyt interview.
Cole Sprouse bliver hånet for nyt interview.
 Foto: Screenshot

Det kan godt være, at Cole Sprouse og hans tvillingebror, Dylan Sprouse, var de helt store, dengang de slog igennem som Disney-stjerner i deres helt egen tv-serie, ” The Suite Life of Zack & Cody”.

Det betyder dog ikke, at fans er lige så imponerede over dem den dag i dag.

”Riverdale”-stjernen Cole Sprouse får i hvert fald drøje hug efter et nyt interview, som mange beskriver som ”tåkrummende”.

Det skriver News.com.au.

Ifølge mediet har Cole Sprouse medvirket i podcasten ”Call Her Daddy”, hvor han taler om alt fra bruddet fra sin kendte ekskæreste, ”Riverdale”-medstjernen Lili Reinhart, til sin første sex-oplevelse.

Mens han snakker på livet løs om sit privatliv, kæderyger han cigaretter og ligner – ifølge mange – en, der gerne vil betragtes som en lidende kunstner.

I interviewet fortæller han blandt andet, at næsten alle hans ekskærester har været ham ”følelsesmæssigt utro”, ligesom han udtaler, at han burde have gået fra Lili Reinhart noget før.

De to mødte hinanden under optagelserne til ”Riverdale” og gik fra hinanden sidste år efter knap tre år som par.

- Hvis jeg havde elsket mig selv lidt mere, ville jeg nok have afsluttet det forhold noget før, lyder det fra Cole Sprouse, mens han pulser løs på sin cigaret, hvorefter han understreger, at det var ham, der droppede Lili Reinhart.

- Jeg forlod hende. Men ærlig talt… når man er i et forhold så længe, så er det ikke overraskende, når en person går.

I podcasten deler Cole Sprouse også detaljer om sin første sexoplevelse.

Han fortæller, at han mistede sin mødom som 14-årig, men at han kun kunne holde 20 sekunder.

På sociale medier er det siden interviewet strømmet ind med opslag, der håner Cole Sprouse for sit lidende udtryk og sit forbrug af cigaretter.

Mange mener, at han kæmper en pinlig og tåkrummende kamp for at blive betragtet som badboy frem for Disney-barnestjerne.

Se nogle af opslagene herunder:

Sponsoreret indhold