Dine penge11. marts 2023

Disse skattefradrag glemmer danskerne

Afgørende fradrag kan være med til at sikre dig mod skattesmæk. Og nogle fradrag er danskerne dårligst til at indberette
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Hør skatteekspert og Head of Taxes hos Skatteguiden, Kristoffer S. Olesen, forklare, hvordan du kan undgå et skattesmæk.
 Video: Amalie Lindeburg og Line Lei Mohrsen Jensen

De mange grå kasser med numre på skat.dk kan gøre selv den mest it-kyndige rundforvirret, når der skal styr på økonomien.

Men det kan altså være økonomisk afgørende at få udfyldt de rigtige felter, når skattefar skal gå tallene igennem.

“Løvens Hule”-virksomheden Skatteguiden har gjort det til virksomhedens opgave at hjælpe dem, der har svært ved at finde vej i skattejunglen.

Skatteguiden er en app, hvor man blandt andet, før det bliver officielt på skat.dk, kan få et smugkig på, hvordan årsopgørelsen kommer til at se ud. Men man kan også se, hvilke fradrag der mangler at blive indberettet.

Skatteguiden har rundet over 500.000 brugere, og blandt dem er der særligt tre fradrag, som danskerne opdager gennem appen.

I toppen ligger nemlig befordringsfradraget, som vi kender som kørselsfradraget. Det beregnes ud fra, hvor langt du kører fra din hjemadresse til din arbejdsplads. Herefter kommer håndværksydelser og børnebidrag.

De fem mest anvendte fradrag hos Skatteguiden

  1. Befordring 48 % af vores indberetninger
  2. Serviceydelser 14 %
  3. Rejsefradrag 14 %
  4. Håndværksydelser 4 %
  5. Børnebidrag 2 %

Kilde: Skatteguiden

Skatteguidens skatteekspert og Head of Taxes Kristoffer S. Olesen forklarer, at det svinger en del, hvor meget der bliver indberettet, og hvad der bliver indberettet.

– Hvis vi f.eks. bare kigger på befordring, så har vi indberettet fradrag for kr. 22 helt op til kr. 71.755, siger han til SE og HØR.

– En anden lidt sjov tendens vi ser, ligger i indberetningerne for Servicefradrag, hvor vi kan se, at langt størstedelen af indberetningerne dækker over fradrag for vinduespudsning og nummer to er rengøring. Det virker til, at folk glemmer eller ikke har været opmærksomme på den del.

I gennemsnit indberetter danskerne omkring

  1. Befordring kr. 6.300 i fradrag
  2. Serviceydelser 1.500 i fradrag
  3. Rejsefradrag 3.00 i fradrag
  4. Håndværksydelser 6.800 i fradrag
  5. Børnebidrag 14.800 i fradrag

Kilde: Skatteguiden

Sponsoreret indhold