Nu er det officielt: Christiane Schaumburg-Müller hedder nu Åxman til efternavn

Tjekker man det offentlige danske virksomhedsregister, står der ikke længere kun Schaumburg-Müller under TV-værtens virksomheder.
Der er nemlig blevet tilføjet et navn efter Schaumburg-Müller.
Ifølge det offentlige danske virksomhedsregister hedder TV-værten nu Christiane Margueritte Schaumburg-Müller Åxman.
Med andre ord tyder alt på, at hun har taget sin nye mands efternavn.
Da hun meldte ud på et Instagram-opslag, at de var blevet gift, skrev hun også ”Mr and Mrs Åxman” i beskrivelsen.
Navneændringen i det danske virksomhedsregister ser altså ud til at bekræfte den beskrivelse og dermed også det nye efternavn.
Alle virker dog ikke til at have styr på den tidligere ”Vild med dans”-værts nye efternavn.
For da hun var til skønhedsklinikken N’AGEs 20-års jubilæum på Hotel D’Angleterre, var efternavnet Åxman ikke blevet tilføjet til hendes bordkort.

Det noterede Christiane Schaumburg-Müller Åxman sig på sin Instagram-story, hvor hun tilføjede et billede af bordkortet og skrev,
- Noget mangler.
På Instagram-storyen lige efter har TV-værten derfor selv valgt at tilføje Åxman i en billedtekst til sit bordkort.
Daniel Åxman og Christiane Schaumburg-Müller Åxman blev gift den 2. marts.